EUs NYE ANTI-TVANG VÅBEN - F.EKS. MOD USA

 


Bazooka

Der siges og skrives meget i anledning af den nye amerikanske præsident Donald Trumps mange udmeldinger. Herunder hans trussel mod bl.a. Danmark for om nødvendigt ved økonomisk og måske militær tvang at få kontrollen over Grønland.

Man har måske fra amerikansk side helt overset, at EU siden november 2023 har et forsvars-våben til rådighed, som er helt nyt og meget effektivt.  Og som netop er indført for at imødegå trusler om brug af tvang over for EU eller over for dele af EU.  Uofficielt kalder man dette våben en bazooka.

Anledningen til dette våbens indførelse var Kinas trusler mod EU-landet Litauen.  Kineserne truede de lille land med bål og brand, fordi det havde fået en ambassade fra Taiwan i landet. EU var klar over, at told er gammeldags og langsomt til at virke. Man måtte finde på noget nyt. Og gøre det hurtigt.

Resultatet blev, at EU har givet EU-Kommissionen mandat til for alvor at gribe ind, når det er nødvendigt.  Man skal huske på, at EU har en fælles handelspolitik over for omverden. Dette er udgangspunkt for det nye våben.

Hvad går det ud på?   EU-Kommissionen kan i givet fald med kort varsel indføre følgende regler over for det eller de lande, der ved tvang forsøger at få sin vilje:

1. Landet kan ikke længere deltage i EUs offentlige udbud

2. Det kan forbydes for landet at foretage investeringer i EU

3. Man kan nægte landet at bruge dets patenter i EU

4. Man kan indføre eksportforbud eller eksportbegrænsninger fra EU til landet

Man kan sige, at dette nye anti-tvang våben er som atombomben. Det virker ved at eksistere. Det kommer formentlig aldrig i fuld brug.  Kina forstod i hvert fald, hvad det handlede om - og har stoppet sine trusler mod Litauen.

Som EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde på Davos-konferencen i denne uge:   

Vores førsteprioritet vil være at engagere os tidligt, diskutere fælles interesser og være klar til at forhandle.

Men samtidig har vi ikke har tænkt sig at danse efter Donald Trumps pibe:

- Vi vil være pragmatiske, men vi vil altid stå ved vores principper. At beskytte vores interesser og opretholde vores værdier – det er den europæiske måde, sagde Ursula von der Leyen.

Mon ikke amerikanerne har noget vigtigt hjemmearbejde, inden Trump eller andre går videre med at udstede trusler om tvang !!


Comments

Popular posts from this blog

CHAT EUROPE - EN NY EUROPÆISK INFORMATIONS-KILDE

TRUMP-PUTIN MØDET I UNGARN - En ny politisk svinestreg !