NYE UDTALELSER OM OG FRA GRØNLAND - EFTER TRUMPS TRUSLER
Grønland er for alvor kommet i vælten siden Trumps udtalelser om USAs klare ønsker, ja krav. Det er godt. Og det er især godt, hvis debatten holder sig til virkeligheden. Derfor er det vigtigt at fastholde noget af det vigtigste, der er sagt i de senere dage:
Grønlands politiske leder, Múte Egede, har klart sagt: Vi vil ikke at være amerikanere. Vi vil heller ikke være danskere. Vi vil være grønlændere !
Rigsfællesskabets leder, statsminister Mette Frederiksen har sagt: Al diskussion om Grønlands fremtid starter i Nuuk. Og den slutter også i Nuuk !
Danmarks forsvarschef, Michael Hyldgaard, har forleden udtalt: Hvis Grønland bliver selvstændigt, så bliver vort forsvar meget enklere. Så har vi ikke længere ansvaret for det arktiske område.
Midt i diskussionen er det i Grønland besluttet, at der skal være lokalvalg deroppe torsdag den 1. april. Måske også Landstings-valg. Derimod er der ingen dato for en evt. grønlandsk folkeafstemning om selvstændighed.
Og i mellemtiden er danske politikere ved at færdiggøre en aftale om at styrke rigets forsvar i det arktiske område. Regeringen har foreslået en forøgelse på 12 milliarder kr.

Comments
Post a Comment