GRØNLANDS FORSVAR ER OGSÅ ET NATO-ANLIGGENDE

 

Grønlands flag

Diskussionen om Grønlands tilhørsforhold til Danmark går især tilbage til 1814.  Ved den såkaldte Kieler-fred efter Napoleons-krigene blev Norge givet fra Danmark til den svenske konge. Og Grønland forblev dansk.  Nordmændene prøvede godt 100 år senere af få retten til Østgrønland. Men Den Internationale Domstol i Haag bekræftede i 1933, at Grønland er en del af det danske rige.

Ved NATOs oprettelse i 1949 var Danmark et af de grundlæggende medlemmer. Og dermed blev også Grønland omfattet af NATO pagten, bl.a. med dens såkaldte "musketér-ed" i paragraf 5: Et angreb på ét NATO land bliver anset for at være et angreb på alle !  Kun én gang er denne paragraf blevet aktiveret.  Det var efter angrebet på Tvillingetårnene i New York i 2001.

I tillæg til NATO har Danmark i 1951 lavet en særlig forsvarsaftale med USA om Grønland. Denne giver USA ret til at have militære installationer i Grønland. Der var på et tidspunkt 17 forskellige amerikanske installationer forskellige steder i Grønland, og der var omkring 30.000 militærfolk på dem.  I dag ( 2025 ) er der kun 1 fly- og radarbase tilbage - med omkring 100 amerikanske militærfolk.  Den hedder Pituffik Space Base  ( den tidligere Thule Base ). Herudover er der nogle hundrede grønlandske, danske og canadiske civilansatte på basen.

Alt andet lige viser denne udvikling, at USA også - især i 1990erne - har nedtrappet tilstedeværelsen og dermed prioriteringen af forsvaret af Grønland.

Hvis USA ønsker at styrke sin tilstedeværelse i forsvaret af Grønland, kan man inden for de gældende traktater anmode om det. Det er indtil nu ikke sket.

Danmark har fortsat hovedansvaret af forsvaret af landet. I 2012 oprettede man ARKTISK KOMMANDO med hovedsæde i Nuuk.  Det har ansvaret af forsvaret af både Grønland og Færøerne. Den ledes af den danske generalmajor Søren Andersen.

Arktisk Kommando er - udover selve forsvaret - også ansvarlig for bl.a. fiskeri-inspektionen, eftersøgnings- og redningstjenesten, miljø-overvågningen, forurenings-bekæmpelsen, m.v.

I den øjeblikkelige situation med præsident Trumps udtalte ønske om amerikansk overtagelse af Grønland har EU på sit topmøde i denne uge givet fuld opbakning til Danmark.

Samtidig har chefen for EUs Militærkomité, den østrigske general Robert Brieger, offentligt sagt, at efter hans opfattelse bør man overveje at sætte tropper fra EU-landene ind i forsvaret af Grønland.

Samtidig har NATOs generalsekretær, hollænderen Mark Rutte, også i denne uge sagt, at man vil finde en samlet NATO løsning på et stærkere forsvar af de arktiske egne, som omfatter mange NATO lande ( Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Canada og USA ).

Man har allerede fra 2017 et noget lignende tilfælde med NATOs multinationale battlegroups i hvert af de NATO-lande, der grænser op til Rusland, Belarus, m.v.  Her bidrager Danmark for tiden med 800 soldater i den multinationale gruppe til forsvaret af Letland. 

Samtidig har den danske regering for nylig fremsat lovforslag om i første omgang at styrke det danske forsvar i Arktis med 14 milliarder kr.

Med andre ord:  Ja, der er alvorlige problemer. Men der er også alvorlige muligheder for løsning !

Grønlands placering på verdenskortet